tirsdag den 28. august 2007

Salar de Uyuni og Potosi



Vi er nu tilbage i La Paz efter turen til Salar de Uyuni og Potosi. Vi har fået forrygende mange indtryk, som faktisk knap nok kan nå at nedfælde sig, inden vi i morgen tager bussen videre til Cusco. Turen til Saltørkenen og omegn har budt på noget af det mest øde landskab, man kan tænke sig. Og asfalt er endnu ikke kommet til den del af kloden - en af dagene kørte vi lidt over 300 km på grusvej - krydret med flokke af lamaer, får, de dertilhørende hyrder og ikke mindst de meget flotte og tørre bjerglandskaber.

Det nederste billede er fra Fiskeøen med kæmpekaktusser, som ligger midt i Salar de Uyuni. Det midterste billede er Morten en kold og klar aften på Salthotellet. Og øverst ligger vi alle fire og plasker i en udslugt vulkan, hvor der nu strømmer en varm kilde op. Den ligger lidt uden for Potosi. Her beklager vi uskarpheden. Freddy som passede stedet, var så venlig at tage billedet, men var ikke just fototeknisk anlagt.

Nu skal der soves, og i morgen skal vi køre i bus i 12 timer - så jeg skal hilse og sige, at der er to her, som drømmer om god benplads i nat!

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Good day


http://www.BuySellDirect.net a new advance ebay interface. I love it because it is
FREE for buyers and sellers


http://www.BuySellDirect.net is what people will use in the future to sell their new and used products FREE.